Kliv in i en oändlig värld av stories
Bag facaden i det velansete stormagasin blomstrer intrigerne og kyniske magtkampe udspilles i korridorerne. Den kønne Birte bliver blandet ind i fortællingen, da hun ansættes som sekretær for Peter Fly – "bondedirektøren" som han kaldes, da han netop er kommet ind fra provinsen. Birte forelsker sig straks i den unge direktør, men onde tunger har hvisket om Birtes letsindighed, og han holder hende på afstand. Bondedirektøren lægger mange nye planer for stormagasinet, men de falder ikke i god jord hos den ældre stab, der frygter, at Peter er ude på at udmanøvrere dem. Især salgsdirektøren, hvis narkotikamisbrug allerede en gang har fået ham i uføre, hader Peter. Og han vil ikke sky nogle midler for at komme af med ham…
Ib Henrik Cavling (1918-1978). Dansk forfatter og barnebarn af Danmarks mest berømte journalist, Henrik Cavling. Udgav i 1952 sin første bog, kærlighedsromanen "Arvingen", der blev begyndelsen på en lang og farverig karriere som Danmarks svar på Ian Flemming. Hans bøger faldt ikke i litteraturkritikernes smag, men hans historiers benhårde mænd, skønne kvinder og understrømme af farlig erotik gjorde ham hurtigt populær blandt danske læsere. Med et bagkatalog på over 60 romaner og noveller, hvoraf flere af dem er filmatiseret, er han en af Danmarks mest folkekære forfattere.
© 2017 Lindhardt og Ringhof (E-bok): 9788711578964
Utgivningsdatum
E-bok: 18 september 2017
Svenska
Sverige