Kliv in i en oändlig värld av stories
5
Unga vuxna
Mikkel på 13 år går forbi huset hver dag på vej til skole. Huset ligger inde i skoven, og for mange år siden blev en hel familie fundet døde derinde.
Ingen ved, hvad de døde af.
Men alle ved, at noget ondt og overnaturligt, måske en dæmon eller et spøgelse, hjemsøger huset.
Mikkel er godt nysgerrig. Det er, som om huset kalder på ham og prøver at lokke ham til sig.
En sen vinternat står han op, mens alle andre sover, for at finde ud af, hvor den ondskab, som stråler ud fra huset, kommer fra. Han er mere nysgerrig end bange.
Snart efter begynder en kamp på liv og død, for det onde væsen, som er i huset, bryder sig ikke om indtrængere! En jagt, hvor Mikkel er den jagede, og hvor han hele tiden må være et skridt foran, hvis han skal undgå en grusom skæbne.
Uddrag af bogen
Det var lidt uhyggeligt på den strækning, hvor han kom forbi huset. Han havde en fornemmelse af, at det ventede på ham hver morgen. Det kiggede på ham med de sorte, skårede ruder og den gabende døråbning. Det blev ikke bedre af, at skoven omgav ham på alle sider. Den var mørk og hemmelighedsfuld. Lyden af vinden i træerne overdøvede alle andre lyde. Mikkel havde hørte nogle rygter om huset, men han vidste ikke, om der virkelig var noget om det. Huset var blevet forladt for næsten 60 år siden. Den sidste familie, som boede der, var kommet frygteligt af dage. En morgen havde man fundet hele familien døde i huset. Det vil sige, man fandt kun de to voksne. De voksne lå i deres senge, og man kunne se, at børnene, tre drenge, også havde sovet i deres senge, men der var ikke noget spor af dem. De var sporløst forsvundet.
Om forfatteren
Michael Næsted Nielsen er en garvet forfatter med cirka 80 romaner, noveller og digtsamlinger bag sig. Han skriver fortrinsvis spændende, dramatiske og nogle gange uhyggelige bøger for børn og unge. Mange af hans bøger bruges også til læsetræning for unge og voksne læsesvage. Som han plejer at sige: Læs altid spændende bøger!
© 2018 Forlaget Mellemgaard (E-bok): 9788793724020
Utgivningsdatum
E-bok: 14 maj 2018
Svenska
Sverige