Lyssna för 9 kronor i 1 månad. Tidsbegränsat erbjudande.

App Store

Google Play

{{seriesTitle}} - Bokserien

SE - Details page - Device banner - 894x1036

Kliv in i en oändlig värld av stories

Lyssna när som helst, var som helst

K.E. Løgstrup

Emnet er forholdet mellem kunst og etik. Er det nu rigtigt, at kunstværket er blevet til af erfaringer af, hvad der ikke er kultur, og at etik er spontane svar på udfordringer, der kommer til os fra de grundvilkår for vor tilværelse, der ligger før vor kultur, så består der den mulighed, at kunst og etik nærmer sig hinanden, jo mere vi nærmer os deres oprindelse? De fjerner sig derimod fra hinanden, jo mere vi tager kunstværket som bare kulturting, etikken som bare forskrift og norm. Og ender vi med kun at tage kunst og etik som kulturresultater, er det klart, at de intet kan have med hinanden at gøre.

Bliver etikken til en serie underbundne og afsnørede forskrifter og normer, er det vitterligt et overgreb at anlægge etiske synspunkter i sin bedømmelse af et kunstværk. Blot er der det at føje til, at det er en opfattelse af etikken, der også etisk set er gal. Det skal være indrømmet, at det er den gængse opfattelse, alligevel gør vi bedst i at lade den fare.

Den danske teolog og filosof K. E. Løgstrup er bedst kendt for sin klassiker ’Den etiske fordring’, men han skrev mange bøger om etik. I denne bog, som udkom første gang i 1961, drøfter Løgstrup blandt meget andet kunstnerens etiske holdning til sit eget værk. Men han skriver også om filmen som kunstart, om digternes og psykologens syn på kærligheden og om Edvard Brandes’ dramaer.

Klim

Løgstrup Biblioteket

Kunst og etik

Løgstrups hovedværk fra 1956 med nyt efterskrift ved Hans Fink.

“Så vist som et menneske med den tillid, det viser eller begærer, giver mer eller mindre af sit liv i den andens hånd, så vist hører fordringen om at tage vare på det liv med til vor tilværelse sådan som den nu engang er. Hvor meget eller hvor lidt der står på spil for et menneske i den tillid, det viser, er selvsagt uhyre forskelligt.

Det beror på mange forskellige faktorer, på den enkeltes psykiske konstitution og øjeblikkelige befindende, på situationen, der ikke mindst er bestemt af, hvem og hvordan den anden er. Men hvorom alting er, betyder det, at der i et hvilket som helst møde mellem mennesker ligger en uudtalt fordring, uanset under hvilke omstændigheder mødet finder sted og hvilken karakter det har.”

Søren Jepsen

Den etiske fordring

Bjørn Rabjerg

‘Løgstrup & Kierkegaard’er en bog om Danmarks to største filosofiske og teologiske tænkere. Begge forholdt sig engageret og kritisk til den tid og kultur, de var del af, og centralt hos begge var det eksistentielle grundspørgsmål: Hvordan skal vi som mennesker forstå os selv og det liv og den verden, vi står midt i?

I et tilgængeligt sprog introducerer bogen til de to tænkere og deres tid, og der stilles skarpt på hovedpunkterne i den voldsomme kritik, Løgstrup rettede mod Kierkegaards syn på mennesket, menneskelivet, kærligheden og kristendommen.

Løgstrup & Kierkegaard

David Bugge

Michael Schelde

“I besættelsesårenes lidenskabelige brevveksling med vennen (og Grundtvig-kenderen) Hal Koch udbryder K.E. Løgstrup på et tidspunkt: ”Du har indtil dato forstået forbandet lidt af Grundtvig!”

Hvor meget Løgstrup i grunden selv havde forstået af Grundtvig, og hvor grundtvigsk han overhovedet var, er fortsat omdiskuteret. Når Løgstrup en sjælden gang påberåbte sig Grundtvig, og man da skød ham i skoene, at det slet ikke var Grundtvig, han refererede, men snarere Thanings angivelige misrepræsentation af mesteren, da svarede han gerne, at hvis Thaning havde misforstået Grundtvig, så var det værst for Grundtvig. For Løgstrup var sagen det afgørende, ikke manden – og endnu mindre bevægelsen.

At der er berøringsflader (herunder brudflader) mellem de to, synes dog hævet over enhver tvivl; og det danner baggrund for denne udgivelse, hvor flere generationer af Løgstrup-forskere tager livtag med forskellige aspekter af forholdet.”

Livtag med Løgstrup og Grundtvig

Svend Andersen

Martin Luther er en af de tænkere, K.E. Løgstrup har beskæftiget sig mest indgående med. Hans grundige læsninger af Luther har imidlertid aldrig været publiceret eller gjort til genstand for forskning. Det rådes der bod for med denne bog. 

Gennem et studie i Løgstrups efterladte papirer tegner Svend Andersen et billede af Løgstrup som en luthersk tænker. En række centrale filosofiske og teologiske temaer hos Løgstrup er således dybt inspireret af hans Lutherlæsning. Det gælder menneskesynet, guds- og skabelsestanken samt selve forståelsen af det kristne budskab. Men det gælder frem for alt etikken, både den ‘ontologiske’ grundopfattelse og de konkrete etiske problemstillinger. Løgstrups originale tese om, at der ikke gives en kristelig etik, hænger nøje sammen med hans tolkning af Luthers ordningsteologi. 

Konkret er det den politiske etik, Løgstrup har arbejdet mest intenst med ud fra sin Lutherlæsning. Allermest bemærkelsesværdige er hans overvejelser over Luthers syn på oprøret, som fører til den overraskende opfattelse, at rollerne mellem øvrighed og undersåtter kan byttes om, så de sidste bliver den sande øvrighed: forkæmperne for en menneskelig politisk og retlig orden. Løgstrups afvisning af det nazistiske regime i Tyskland er en afgørende forudsætning for, at der også i dag kan drives politisk etik på et luthersk grundlag.

forlaget Klim

Løgstrup & Luther

Kari Martinsen

'Løgstrup & sygeplejen' tager udgangspunkt i K.E Løgstrups filosofi og viser, hvordan den kan inspirere i arbejdet med syge og døende mennesker.

“Det er et grundlæggende træk ved vores tilværelse, at vi er sårbare og afhængige af hinanden, at vi er udleveret til andres varetagelse. Sårbarheden viser, at livet er skrøbeligt, at det kan ødelægges. Vi er ufuldkomne mennesker, og sårbarheden kan vendes mod os og bruges til at ødelægge os. Samtidig er sårbarheden en forudsætning for indlevelse i andres lidelse og en opfordring til at blive taget vare på. Set i dette perspektiv er sårbarheden en styrke. Det er af fundamental betydning for patienterne, at sygeplejersken magter at forholde sig til patientens og også sin egen sårbarhed i sundhedsvæsenets rum.”
– Kari Martinsen i bogens indledning

"... det er både spændende ( i en næsten dramatisk forstand) og meget tankevækkende at overvære mødet mellem sygeplejen og Løgstrups etik."
Nils Gunder Hansen, Kristeligt Dagblad

Løgstrup & sygeplejen

Bente Kasper Madsen

De tre forfattere har hver sin egen plads i bogens tre dele, der består af David Bugges fremstilling og udfoldelse af Løgstrups tanker, Bente Kasper Madsens refleksioner og case-baserede anvendelse af disse og til sidst selve det tekstlige grundlag i form af Løgstrups egne artikler. Tilsammen udgør delene en velstruktureret og særdeles tankevækkende perspektivdragning til tidens debat om folkeskolen i lyset af den aktuelle reform og til synet på læring, uddannelse og undervisning i det hele taget.

Få danske tænkere har øvet så stor indflydelse på vores skoletradition som K.E. Løgstrup. For længst er hans filosofi og hans begreber om bl.a. ’talens åbenhed’ og ’urørlighedszonen’ gået ind i den pædagogiske forskning og undervisning. Og fra et bredt spektrum af det politiske liv hører man jævnligt hans synspunkter inddraget i den løbende debat.
​
’Løgstrup & skolen’ er en grundbog om Løgstrups skolesyn. Løgstrup-forskeren David Bugge fører læseren omkring de vigtigste tanker – i et sprog, så både forskere, studerende og alment interesserede kan have glæde af bogen. Seminarielektor Bente Kasper Madsen knytter i et perspektiverende bidrag emnet til den seneste udvikling i skolen, og endelig rummer bogen tre af Løgstrups vigtigste tekster om skole og pædagogik.

Lyssna för 9 kronor i 1 månad. Tidsbegränsat erbjudande.

Løgstrup Biblioteket - Bokserien

Løgstrup Biblioteket - Bokserien

Løgstrup Biblioteket-böckerna i ordning

Lyssna när som helst, var som helst