Udestuen sludrer denne gang helt ned til vandet på Kaffesalonens mole i København, hvor turister sejler svaner af plastic forbi den ægte nationalfugl. Særlig gæst i Udestuen i denne omgang er migrationsekspert Morten Lisborg, som var en af hjernerne bag Socialdemokratiets asyludspil, der blev lanceret i starten af 2018.
Morten Lisborg har adskillige års erfaring med at arbejde med flygtninge og migranter i Afrika og Irak, og har blandt andet arbejdet i den danske mission i Libyen, som er et nøgleland i den nuværende flygtningekrise.
Først diskuteres Lars Løkke Rasmussens forslag om danske udrejse- og modtagecentre i "ikke-attraktive" europæiske lande. Er forslaget udtryk for et snarligt konventionsgehenna, eller er det i virkeligheden bare en miniudgave af andre partiers forslag på området?
Senere vendes de nuværende EU-forhandlinger om en fælles migrationspolitik - er de brudt sammen, eller er der håb forude? Panelet er skeptiske, selvom flere ønsker en fælles europæisk flygtningepolitik.
Til sidst går snakken i en helt anden retning da det omdiskuterede medie 'Netavisen Pio' får en tur i Udestuens manege. For er Pio bare Socialdemokratiets partipresse, eller skal kritikerne stoppe med at tude over at de røde nu igen får mediestøtte efter Modkrafts lukning?
Sæt dig i Udestuen med et glas rosé i hånden og nyd en times tid i selskab med:
Morten Lisborg, migrationsekspert
Mads Havskov Hansen, jurastuderende og Socialdemokrat
Mikkel Andersson, liberal satiriker og radiovært
Casper Gronemann, politisk rådgiver for SF
Kliv in i en oändlig värld av stories
Svenska
Sverige