Kliv in i en oändlig värld av stories
Klassiker
Jonna og Osvald arbejder under kummerlige forhold på en af de mange nye fabrikker, som er skudt op i det danske land i takt med den stigende industrialisering. Begge er de begavede og dygtige, men livet som fabriksarbejder giver ikke megen plads til individets udfoldelse. Fabriksejerens datter Thora er til gengæld født med en sølvske i munden, men til sin fars store ærgrelse bliver den unge pige så optaget af fabriksarbejdernes kamp for bedre vilkår, at hun forelsker sig i deres karismatiske anfører.
Forfatter Harry Søiberg måtte selv tjene til føden på fabrikken, helt fra han var barn, og i "Under kamp" beskriver han de længsler, fabriksarbejderen har, når han eller hun står lænket til maskinen i mørket med visheden om, at solen skinner et sted derude.
Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.
Harry Søiberg (1880-1954) var en dansk forfatter, der blandede elementer fra forskellige genrer uafhængigt af samtidens litterære tendenser. Skønt Søiberg rejste vidt omkring, finder mange af hans romaner sted i Vestjylland, hvor han voksede op. Søiberg er mest kendt for sine fortællinger Øde egne (1906) og romantrilogierne De levendes land (1916-1920) og Søkongen (1926-30). I sine romaner benytter Harry Søiberg sig både af romantisering og symbolik, men hans delvis selvbiografiske roman På vej mod tiden (1952) bærer også elementer fra realismen og et socialistisk engagement.
© 2017 Lindhardt og Ringhof (E-bok): 9788711714812
Utgivningsdatum
E-bok: 23 november 2017
Taggar
Svenska
Sverige