Kliv in i en oändlig värld av stories
Spänningsromaner
En advokat og en politimester, to gamle studiekammerater, indleder et opgør med hinanden på et farligt tidspunkt, hvor terroren spirer frem, og Danmark trues med at blive ramt.
Politichefen har en klemme på vennen og truer ham til at være med til ulovligheder. En kvindelig præsident for en motorcykelklub mistænkes for at planlægge terror. Advokaten tvinges af sin gamle ven til at plante falske beviser mod hende. Truslen om terror sætter en kæde af begivenheder i gang.
Er beredskabet mod terror godt nok – eller skal vi have permanent undtagelsestilstand?
Spiller venskabet mellem advokaten og politimesteren ind på afgørende beslutninger for landet?
Bogen fortæller i fiktiv form om nogle udfordringer, der pludselig ændrer menneskers liv fra en fredelig tilværelse til højspændte situationer.
Uddrag af bogen
Iben medbragte i vognen en eksplosiv mikstur af flydende ingredienser i en beholder og en pumpe. Miksturen var fremstillet hjemme i lejligheden af almindelige husholdningsprodukter og ingredienser, Iben havde læst om på internettet. Hun havde også detonatoren parat.
Hun tog en lang, tynd slange, hvis ende blev fastgjort i et greb på dronen. Den blev aktiveret, og vidunderet trak slangen med op på bygningens tag. Afsted, afsted, Iben frydede sig, da den rullede sig ud, og maskinen landede deroppe. Afstanden var nøjagtigt udmålt, og trods mørket fik Iben som operatør udstyret placeret på bygningens store tag.
Fat i den elektriske pumpe. Miksturen blev pumpet op.
Kritikerne af bygningsværket kan snart glæde sig, tænkte Iben.
Sprængstoffet skulle detoneres med et kraftigt batteri fra en microcontroller. Hun var nået frem til, at det var mest effektivt.
Så var det nu!
Om forfatteren
Knud Bjørn Eriksen (f. 1940) uddannede sig til jurist og arbejdede derefter i nogle år som journalist. Fra 1975 til 2010 arbejdede han som advokat i København sideløbende med bestyrelsesarbejde.
© 2018 Forlaget Mellemgaard (E-bok): 9788772180052
Utgivningsdatum
E-bok: 18 juni 2018
Svenska
Sverige