Kliv in i en oändlig värld av stories
Fakta
Hvad sker der med ytringsfriheden, når den globale samtale bliver kontrolleret af Facebook – en techgigant, der underkaster sig ikke-demokratiske landes censurlovgivning for at kunne drive forretning der? Det og andre principielle spørgsmål om frihedsrettigheder vs. religion forsker Heini í Skorini i, lige nu med fokus på, hvordan den værdikamp udspiller sig i FN-systemet og blandt medlemslandene her. Vi er nemlig langt fra enige om, hvad der er blasfemi, og om det skal straffes, og det bliver ekstra spændende, når den offentlige samtale pludselig ikke længere er et anliggende mellem borger og stat, men noget, der reguleres (og censureres) af en global, privatejet virksomhed. For hvad gør ’community standards’ ved dine menneskerettigheder?
Hør også Heini í Skorini – der er ph.d. og lektor i international politik ved Fakultet for Samfundsvidenskab og Historie på Færøernes Universitet – fortælle om perspektiverne i for alvor at forstå, hvilken funktion religion har. For hvad nu, hvis det at være religiøs er et evolutionspsykologisk fænomen, altså en nedarvet egenskab, som homo sapiens stadig bærer med sig, fordi religion øger overlevelsen? Vilde perspektiver, tag et lyt.
*
Heini í Skorini er forfatter til ‘Free Speech, Religion and the United Nations
- The Political Struggle to Define International Free Speech Norms’ (Routledge, 2021) og til april udkommer en populærvidenskabelig, opdateret bog om samme forskningsfelt: ’Kampen om ytringsfriheden’ (Gads forlag, 2023).
*
Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard
Gæst: Ph.d. og lektor Heini í Skorini.
Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk
Producer: Benjamin D’Souza for Podimo
Tilrettelægger: Pernille Ehlers-Hansen & Laura Kabell
En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo. Læs udskrift af dette afsnit og andre artikler på http://www.videnskabsaar22.dk. Videnskabsår22 er støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond.
See Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.
Utgivningsdatum
Ljudbok: 27 januari 2023
Svenska
Sverige