Kliv in i en oändlig värld av stories
Freddie Mandix sætter alt på spil for at holde fast i sig selv, sit job og sin familie i tredje og sidste sæson af serien Kontoret for Fusk og Sjusk.
En pakke med hvidt pulver skaber panik i Forskningsministeriet. Pakken er uden afsender, og Freddie frygter, at den kun er første tegn på et større angreb. Kort tid senere bliver en ekspert i genetik myrdet på et privat dna-laboratorium. Freddie har mødt den unge forsker før og kan ikke lade sagen ligge. Hvorfor arbejdede forskeren under falsk identiet? Og hvorfor tog han sine sokker af og ridsede tre streger på sin mave, inden han døde.
Hjemme i Holmbladsgade slås Freddies lillebror med sine egne dæmoner. De lokker ham i armene på Freddies ærkefjende, narkobagmanden Rune C. Freddie er fortvivlet over udsigten til at miste både sin bror og sin lille niece.
På Kontoret for Fusk og Sjusk arbejder Freddies kollega, Emma, med utæmmet energi på at afsløre Freddies fortid. Hun jagter sandheden om den mand, hun er hemmeligt forelsket i. Jagten tvinger hende væk fra skrivebordet og ud i livsfarlige miljøer, hvor hun må kæmpe hårdt for ikke at bukke under.
Det hvide pulver og den døde forsker bringer Freddie på sporet af en sammensværgelse tæt på regeringens top. Også Freddie må finde ukendte ressourcer fra dybet af sin plagede sjæl for at redde de mennesker, han elsker.
Læs den forrygende og overraskende afslutning på serien om Kontoret for Fusk og Sjusk, hvor alle tråde samles og alle hemmeligheder kommer for en dag.
© 2020 Storytel Original (Ljudbok): 9789179256241
© 2020 Storytel Original (E-bok): 9789179916282
Utgivningsdatum
Ljudbok: 8 maj 2020
E-bok: 8 maj 2020
Taggar
Svenska
Sverige