App Store

Google Play

{{seriesTitle}} - serían

is Device Banner Block 894x1036

Stígðu inn í heim af óteljandi sögum

Hlustaðu og lestu

Peter Løchte Jørgensen

Penge er ikke kun papir, men også småsten, sølv og fjer. Før vi gjorde alting op i kroner og øre, var klejner og knaster nemlig et vidt begreb. Siden vi mennesker begyndte at handle med hinanden, har vi haft brug for noget at betale med og opbevare værdi i, fortæller Peter Løchte Jørgensen, generøs økonom ved Aarhus Universitet. Han rutter gerne med kostelige guldkorn om falskmøntnere og bitcoinpirater, bankkrak og bits. For nu erstatter digitale blip på mobilen forrige generationers kolde kontanter. Mere end nogensinde kræver penge derfor tillid. Ellers fordufter formuerne.

Andrew Davidson

Aarhus Universitetsforlag

Tænkepauser

Penge

Ditte Winther-Lindqvist

Kærlighed kan flytte bjerge, men omsorg kan flytte mennesker. Et af vores mest basale behov er nemlig at blive set og hørt og rummet, som når en ven lytter opmærksomt, eller en mor trøster sit barn. De omsorgsfulde giver os fast grund under fødderne, selv når vi er ud til bens, hvad enten de er fagfolk eller familie. Men hensyn uden omtanke kan også blive for meget af det gode ifølge Ditte Winther-Lindqvist, betænksom psykolog ved Aarhus Universitet. Med omhu minder hun om, at vi altid holder lidt af hinandens skæbne i vores hænder. Uanset om vi aer en elsket. Eller elsker med en fremmed.

Julie Meldgaard Harboe

Omsorg

Rikke Sand Andersen

Det er ikke kun singler, der er herre i egen villa, lejlighed eller mikrobolig. Over hele kloden flytter mennesker fra hinanden, og vi bor alene som aldrig før. I Skandinavien er vi verdensmestre i at bo alene, men eneboere er sjældent mutters alene, fortæller Aarhus Universitets selskabelige antropolog Rikke Sand Andersen. Nogle har den eneste ene på en anden matrikel. Andre lever i godt selskab med hunde, planter eller spøgelser. Uanset om vi drømmer om eget badeværelse eller ønsker at trække os fra sociale forpligtelser, kan vi dog aldrig gå solo uden andre.

Randi Winther

Alene

Henrik Marstal

Det hviner og hyler og lyder af guitar. Trommerne tromler, og bassen bumler. Stemmen klager over kærlighed og kapitalisme. Og så rokker vi alle med. Eller i hvert fald de utilpassede og de søgende, de oprørske og de sentimentale. De har gjort rocken til et hjem og en vidt forgrenet genre med postpunk og heavy, poprock og indie. I dag klimprer krisen dog kunstnerisk og kommercielt, fremfører Henrik Marstal, udøvende musikforsker ved Rytmisk Musikkonservatorium. Men selv om rocken har mistet lidt af pusten, slår han et taktslag for dens relevans som samtidskunst. Er I klaaaaaar derude?

Henrik Borup Nielsen

Rock

Christian Tolstrup Jensen

Verdens lykkeligste folk! Fem kilometer på tyve minutter! Vi måler og vejer alt og alle som aldrig før. Med internationale ranglister og sportsur på håndleddet har konkurrencen taget kampen op med det moderne samfund og den enkeltes liv. Når vi arbejder og har fri, dyster vi om at komme hurtigere til tiden. For kappestrid er leg, vi kan lære af, og konkurrenter er rivaler, der kan gøre os bedre. Men det konstante udskilningsløb sætter også folk af holdet, fortæller Christian Tolstrup Jensen, fair idrætshistoriker ved Malmø Universitet. Og det eneste, der er mere træls end at tabe, er slet ikke at være med.

Konkurrence

Lars V. Johannsen

Når krybben er tom, bides hestene, og populister vrinsker særlig højt. De peger på alt det, de mener spolerer samfundet, uanset om det er elitære politikere eller økonomisk ulighed. Med enkle holdninger til komplekse problemer forfører de det folk, de gerne vil repræsentere. Sådan truttede Gracchus arrigt i Romerriget, og sådan definerer tidens trompetister deres næste som fjende. Men ifølge folkelig demokratiforsker Lars V. Johannsen fra Aarhus Universitet er det netop, når vi helst vil lukke ørerne for populismens protester, at vi skal lytte allermest. Det har historien ildevarslende vist.

Populisme

Ole Eggers Bjælde

Det er så langt ude, at det ikke er til at fatte. Alene i vores galakse, Mælkevejen, drejer en milliard kloder, der minder om Jorden. De baner sig vej om deres stjerner i en sval temperatur, der gør livet muligt. Og liv har vi ledt efter, siden Galilei i 1600-tallet kiggede langt efter Jupiter og spottede dens fire store måner, oplyser Ole Eggers Bjælde, observant astrofysiker ved Aarhus Universitet. Andre planeter har to sole, et hav af gas og regn af svovlsyre. For der er mere mellem himmel og jord, end vi lige kan se. Faktisk er det meste af stoffet i rummet usynligt. I hvert fald nogle lysår endnu.

Rummet

Morten Ravn

Splitte mine bramsejl, hvor det sejler. Og det skal det også, for ellers er det ikke et skib. Hugget med flint ud af træ lagde det første gang fra land for 10.000 år siden. Pludselig blev havet både handelsvej og fødekilde, fortæller Morten Ravn, søstærk arkæolog ved Vikingeskibsmuseet, mens han sætter kursen for fartøjets kulturhistorie. Siden blev den lille stenalderbåd til jolle og kutter, langskib og supertanker. Men ohøj, den globale skibstrafik er ved at kæntre klodens natur med sin lastefulde brug af fossile brændstoffer. Så måske skal søens folk igen lære at sætte sejl. Selv på containerskibe.

Tænkepauser - serían

Tænkepauser - serían

Tænkepauser bækurnar í röð

Hlustaðu og lestu